Der findes på markedet px.
3 typer solcelle paneler. Monocrystalinske, Polykrystalinske, og
Tyndfilmsmoduler. De tre typer har hver deres fordele og ulemper, hvor vi er af
den opfattelse, at til brug under Danske forhold, er de Monokrystalinske, og
Tyndfilms typen de bedste, hvor mekanisk stabilitet, ydelse, og pris, er
opximal. De monokrystalinske Solcelle paneler udemærker sig ved enkel
kontruktion, robusthed, høj ydelse (ca. 17-18%), og lav pris. Tyndfilmsmoduler
udemærker sig ved estetisk design, tynde, sorte og uden ramme. Tyndfilms
solcelle moduler har en virkningsgrad på ca. 12-13%, men udmærker sig ved også
at producere strøm i gråvejr, hvilket Monokrystalinske paneler ikke gør.
Tyndfilms solceller yder ca. 10% mere strøm på årsbasis pr. installeret kWp. Vi
leverer både Solcelle paneler med blå og sorte celler, ligesom der er mulighed
for at vælge aluminiums rammer i sølv eller sort. Leverandøren af panelerne
garanterer 20 års drift, og minimum 80 % ydelse efter 20 år. Vi bruger
udelukkende
kvalitetsmoduler produceret i Tyskland eller Kina.
Herunder ses eksempel på solcelle paneler i sort og blå.
Placeringen af solcellefladen er vigtig i forhold til opximal ydelse. Det vil sige at orienteringen skal være mellem sydøst og sydvest og hældningen i forhold til vandret mellem 15 og 60 grader. Opximalt er direkte Syd, og en hældning på 25 grader. På illustrationen nedenfor kan man se hvilken ydelse man kan påregne, hvis placeringen af solcellefladen afviger fra det opximale. Endvidere skal man være opmærksom på at skygger påvirker anlæggets ydelse. Et solcelle anlæg er opbygget ligesom en juletræskæde. Hvis bare en pære springer afbrydes hele kæden. Det samme gælder for en solfangerflade, hvis der falder skygge på bare et hjørne af et enkelt panel, så afbrydes alt produktion. Det er derfor vigtigt at man opserverer skyggeindfald fra træer, flagstænger, andre bygninger, mm. inden man endeligt vælger den flade hvorpå anlægget skal monteres.
Mulige flader for montage af solceller, er tage, facader, gavle, mm. Har man ikke mulighed for montere på en bygning, kan man også opstille på friland, dvs. har man et stykke land hvor der er frit imod syd, kan der opstilles et specielt stativ ca. 1 m. over jorden hvorpå solcellerne kan monteres. Vi har stor erfaring med begge dele.
Der kan i gennemsnit påregnes en årsydelse imellem 900 & 1000 kWh produktion pr. kW solfangerareal installeret, varierende fra år til år og landsdel til landsdel. Se også link til DMI hjemmeside over solskinstimer i jeres landsdel.
Et solcelleanlæg er typisk opbygget som nedenstående tegning:
Solcellerne producerer jævnstrøm,
som omdannes til vekselstrøm og tilpasses el-nettets frekvens. Måleren skal være
en ny model, der kan måle strømmen begge veje, når du køber og sælger strømmen
til nettet.
Måleren stiller dit elselskab gratis til rådighed. Nogle selskaber tager dog et
mindre administrationsgebyr.
Levetiden for solcelleanlæg
kan sættes til 30 år. Der beregnes normalt en ydelsesreduktion på 0,5% om
året, og solcelle fabrikanterne garanterer da også en min ydelse på 90% efter
10 år, og en min ydelse på 80% efter 20 år. Anlæg opstillet i Tyskland i
midten af firserne, yder i dag stadigvæk i gennemsnit 92 % af
deres oprindelige ydelse, efter 25 års drift.
Man må påregne at skulle udskifte inverteren efter 12-15 års drift,
hvilket beløber sig til ca. 10% af anlæggets investering.
Solcellerne er beskyttet af et solidt lag glas, der modstår de fleste vejrpåvirkninger, inclusive sne hagl, storm,mm. Hvis panelerne er monteret med en hældning over 30 grader, vil de normalt være selvrensende i regnvejr, og man kan med fordel give glasset en nanobehandling, hvilket øger selvrense effekten.
Med årene kan træer og anden bevoksning begynde at skygge for panelerne, hvorfor man bør være opmærksom på rettidig beskæring, for ikke at tabe ydelse.
Et Solcelle anlæg er næsten vedligeholdelsesfrit, larmer ikke, og holder i ca. 30 år.